Kursets varighed
ugepris
samlet pris
1 uges forløb
2.700
2.700
2 ugers forløb
2.500
5.000
6 uger samlet (bedste afsæt til livsstilsændring)
1.850
11.100
3-6 ugers ophold fordelt på året (bedst flexibilitet)
1.850
11.100
Kurset er inkl kost, logi på eneværelse, sundhedstjek, træning, fitnesskort,undervisningsmaterialer, personlig kostplan -træningsprogram og -vejledning. Læs mere om kurset her

Nyt individuelt tilbud til behandling af madmisbrug

Af Psykologen, 20. august 2010 08:48

Har du svært ved at styre din trang til mad?
Har du mistet modet efter mange forsøg på at tabe dig?
Går det ud over din livskvalitet?
Overvejer du fedmeoperation?

Så læs her!:

Gennem de seneste tre år, har StruerSkolens Kursusafdeling arbejdet med at udvikle psyko­tera­­peu­tisk behandling af madmisbrug. Behandlingen er udviklet med udgangspunkt i meto­der fra alkoholbehandlingscenteret ”Ringgården” i Middelfart.

Nu tilbyder vi to forskellige intensive behandlingsforløb til mennesker, der har brug for en psy­ko­logisk hjælp med deres madmisbrug. Det ene er kombineret med vores 6 ugers livs­stils­kur­sus, hvor du lærer og træner det, du har brug for, om kost og motion. I det andet, arbejdes der alene med det psykiske. Det forud­sæt­ter, at du allerede har den nødvendige viden om mad og motion.
I begge tilbud består behandlingen af samtaler og øvelser, du udfører på egen hånd. Fra starten af forløbene undersøges de vanskeligheder, der står i vejen for dit vægttab. Dernæst lægges en plan for, hvad behandlingen og du selv kan gøre, for at opnå det ønskede resultat.
Du får nye strategier til at ændre adfærd, og holde modet oppe igennem de forandringer, der skal til. Under alle omstændigheder er målet at du får et mere naturligt forhold til din krop og til det du spiser. Det kan ruste dig til dit ønskede vægttab og forbedret livskvalitet.

Du kan vælge:

  1. En stor pakke til dig, der har brug for at komme hjemmefra og få en koordineret indsats fra både diætist, fysioterapeut og psykolog:
    Et behandlingsforløb som kombineres med 6 ugers livsstilskursus, hvor du bor på kursusstedet. Du får samtaler med diætist, en individuel kostplan, undervisning i spændende madlavning, afprøver mange forskellige motionsformer, så du med hjælp fra fysioterapeut kan formulere din egen, individuelle motionsplan. Efter de 6 ugers internat er der 4 måneders opfølgning med diætist og fysioterapeut via internettet.
    Det psykoterapeutiske forløb aftales parallelt, mens du er på kursus, dog suppleret med 2 opføl­gende samtaler efter kurset.
    Samlet pris kr. 14.500 incl. eneværelse med bad og fuldtidsprogram (dog undervisningsfri i week­ender) samt 4 måneders opfølgningsprogram.
    Kursusstart hver søndag.
  2. Ambulant samtale- og behandlingsforløb:
    En ”pakke”, der rummer et komplet program, bestående af 10 individuelle samtaler. Disse aftales ca. hver 14. dag, men sammen med dig, så du kan passe det ind i din hverdag. Samlet pris kr. 7000.

Kontakt:

Hvis du vil lave en aftale om behandling, eller har behov for mere information kan du kontakte os:

 Afdelingsleder Birgitte Hansen:  Mobil: 2080 4863  kursus@livsstilslinjen.dk 
 Psykolog Martin Helfer:  Mobil: 2447 0822  mh@livsstilslinjen.dk

Du kan hente hele dette opslag, som kan skrives ud, fra dette link: http://docs.com/1ZNB

Vi glæder os til at høre fra dig!

Livsstilslinjen, StruerSkolen

Hvor ligger StruerSkolen?

Af Kursuslederen, 11. august 2010 11:49

Søndag ankom de nye kursister. Det var store velkomstdag på StruerSkolen for alle skolens linjer.

Med nye mennesker kommer også nye indtryk og ny viden. En af de nye kursister besluttede sig for at spadsere fra stationen herop. Der er kun 20 min. gang, så det kan let lede sig gøre. Det var imidlertid svært for hende at finde vej, så hun blev nødt til at spørge en forbipasserende, som kunne fortælle at hun blot skulle styre efter McDonalds.                     
Herligt pejlemærke for en slankeskole!!

Men,-  selv om hun gik rundt om McDonalds kunne hun ikke finde skolen. Vi bor lige overfor, inde bag træerne… og det er netop problemet: beplantningen dækker fuldstændig indblik til skolen, så nu skal der fældes træer.

Bliv ikke overrasket næste gang du kommer hertil: de store gamle træer får lov til at blive stående, mens al buskads og krat bliver skåret ned.

Udsyn og indblik! Måske får vi ovenikøbet lov til at sætte et skilt op så trafikanterne på Holstebrovej kan se, at her ligger en skole med rigtig mange spændende tilbud.

Kurser efter sommerferien.

Af Kursuslederen, 21. juni 2010 08:57

Livsstilskursus 2010 – 11

NB! Ny pris fra den 1. august 2010. Se nye priser nederst.

Hold I: 8/8 – 18/9 2010                               

6 uger i perioden søndag den 8/8 til lørdag den 18/9 2010 på StruerSkolen.

Hold II: 19/9 – 6/11 2010

6 uger i perioden søndag den 19/9 til lørdag den 6/11 2010. Efterårsferie i uge 42.

 Hold III: 7/11 – 18/12 2010

6 uger i perioden søndag den 7/11 til lørdag den 18/12 2010.

Hold IV: 2/1 – 12/2 2011  

6 uger i perioden søndag den 2/1 til lørdag den 12/2 2011.

Hold V: 20/2 – 2/4 2011 

6 uger i perioden søndag den 20/2 til lørdag den 2/4 2011.

Hold VI: 3/4 – 14/5 2011

6 uger i perioden mandag den 3/4 til lørdag den 14/5 2011.

Hold VII: 15/5 – 25/6 2011

6 uger i perioden søndag den 15/5 til lørdag den 25/6 2011.

Opdelt kursus/ Enkelt uger: Kursusstart hver søndag  undtagen i skoleferier.       

Du vælger frit, hvilken kursuslængde, du ønsker. Husk, det ønskede antal kursusuger skal bookes på én gang for at opnå nedenstående pris:

1 uge  á 2700 kr. =   2.700 kr.

2 uger á 2500 kr. =   5.000 kr.

3 uger á 2400 kr. =   7.200 kr.

4 uger á 2200 kr. =   8.800 kr.

5 uger á 2000 kr. = 10.000 kr.

6 uger á 1850 kr. = 11.100 kr.

Rigtig god sommer!

ønsker Birgitte

ZUMBA-kursus.

Af Kursuslederen, 26. maj 2010 11:48

Vægttabs-weekend-kursus

Den 25. – 27. juni 2010.

Vi har været så heldige at hyre områdets bedste og mest inspirerende zumba-instruktør Mette Rosenberg

Hun samler uge efter uge hunderedevis af begejstrede zumba-dansere til sjov motion og sved på panden.

 

Program for hele weekenden:

Fredag den 25. juni

Kl. 20.00 Ankomst: Glædeligt gensyn og hyggelig aftenservering.

Lørdage den 26. juni

Kl. 07.00: Morgenvejning

Kl. 08.00: Morgenmad

Kl. 08.30 – 10.00: Et psykologisk perspektiv på vægttab.

                              v/ projektleder, cand.psych Martin Helfer.

Kl. 10.30 – 11.30: Zumba i hallen. v/ zumba-instruktør Mette Rosenberg.

Kl. 12.30 Frokost i spisesalen

Kl. 14.00 – 15.00: Zumba i hallen. v/ zumba-instruktør Mette Rosenberg.

Kl. 16.00 Eftermiddagsservering.

                Ny viden og ny inspiration, ideer, opskrifter m.v.

                v/fysioterapeut Lene Nees og diætist Anika  Karlsen Thor.

Kl. 17.30 Borddækning v/ Ketty og Birgitte.

Kl. 19.00 Middag og hyggeligt samvær. Medbring gerne en god flaske vin.

Søndag den 27. juni

Kl. 08.00 Morgenmad

- herefter afrejse.

Praktiske oplysninger:

Pris: 650 kr. for hele weekenden incl. Zumba-timerne.

         Overnatning på dobbeltværelse. Medbring sovepose, idrætstøj m.v. 

Tilmelding pr. mail senest den 15. juni 2010: kursus@livsstilslinjen.dk

 

Weekend-kurser

Af Kursuslederen, 21. maj 2010 13:20

Vægttabs-weekend-kurser.

Vi har nu et par spændende weekend-kurser i skøbeskeen:

1. Den 25. – 27. juni med temaet dans. Vi skal bl.a. prøver den med meget omtalte Zumba. Pris for kurset: 650 kr.

2. Den 6. – 7. november med temaet mindful spisning. Per Brændgaard – kendt fra SmaaSkridt.dk – kommer sammen med psykolog Uffe Damborg og underviser hele lørdagen i mindful spisning. Desuden er der motion. Pris for kurset: 1950 kr.

Tilmelding pr mail: kursus@livsstilslinjen.dk

God Pinse! /Birgitte

Diabetesundervisning på livsstilsholdene i Struer

Af Kursuslederen, 9. april 2010 08:43

Har du lige fået konstateret type 2-diabetes? Har du haft det længe, men synes det er svært at leve, som sygdommen kræver? Så læs mere om Diabetesforeningens undervisning på livsstilholdende i Struer – et tilbud til type 2-diabetikere fra hele landet.

Diabetesforeningen samarbejder med Struerskolens Livsstilslinje i Midtjylland. Denne tidligere husholdningsskole har i mange år tilbudt livsstilskurser, der giver et stærkt afsæt til et sundere liv, og som noget nyt tilbyder man nu et målrettet undervisningsforløb for personer med type 2-diabetes.

Diabetespakke på Livsstilskurset:
Som deltager på kurset har du mulighed for at vælge en diabetespakke. Sammen med andre med type 2-diabetes får du et målrettet undervisningsforløb en ½ dag i hver uge.

Diabetestimerne vil tage udgangspunkt i sygdommen: egenomsorg, behandling af type 2-diabetes, motion i forhold til diabetes og at leve med sygdommen.

Resten af ugen, vil du følge undervisningen med Livsstilslinjens øvrige kursister. Der indgår timer med kultureftermiddage og morgensang, kost og motion i teori og praksis og psykologi: fra tanke til handling. Motion er på skemaet hver dag.

Undervisere og indlægsholdere:
Diabetessygeplejerske, fodterapeut, diætist, psykolog, erfaren diabetiker og en formand fra en af Diabetesforeningens Lokalforeninger.

Efter endt Livsstilskursus med diabetespakke:
Vil du have nogle redskaber, som gør dig rustet til at leve et godt liv med type 2-diabetes.

Diabetesforeningen formidler kontakt til en Motivationsgruppe, hvis du har brug for hjælp til fastholde din nye livsstil.

Læs mere om forløbet i denne folder.

Praktiske informationer

Første kursus starter den 16. maj 2010

Prisen for et 6 ugers modul er kr. 12.500 kr. inkl. diabetesmodulet

Tilmelding og yderligere oplysninger fås hos:

Struerskolens Kursusafdeling
Tlf: 97 85 08 22
Mobil: 20 80 48 63.
E-mail: kursus@livsstilslinjen.dk  
www.livsstilslinjen.dk  

Eller Anni Rasmussen, Diabetesforeningen tlf. 63 12 90 44

Farvel og goddag

Af Kursuslederen, 30. marts 2010 07:29

Endnu et 6 ugers modul er snart slut og et nyt hold starter efter påske. Det har været et sjov og givende modul og kursisterne har alle rykket sig så meget. Her er et par gode kommentarer fra kursisterne. 

“En hel palle Karen Wolf brownies på tilbud i Bilka kun 10 kr pr pakke – jeg tænkte blot, 1000 kcal, og gik videre.”

“Troede vi spiste sundt nok, men er blevet meget klogere - har fået styr på min diabetes.”

“Hvis bil skal holde i mange år, kommer man ikke det billigste benzin på – hvorfor tror vi, at kroppen er meget anderledes?”

God påske

Fra diætist Anika Karlsen Thor

Kursus med SMÅ SKRIDT på StruerSkolen

Af Kursuslederen, 17. marts 2010 10:21

PER BRÆNDGAARD TILBYDER FAGLIGE KURSER TIL SUNDHEDSPROFESSIONELLE OM SMÅ SKRIDT I FORHOLD TIL OVERVÆGT, ERNÆRING OG FYSISK AKTIVITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ PERSONLIG VEJLEDNING.

KURSER OM SMÅ SKRIDT FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE MED PER BRÆNDGAARD

Kurserne tager udgangspunkt i den borger rettede bog ’Små skridt til vægttab – der holder’, som Per Brændgaard har skrevet i samarbejde med Sundheds-styrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

 

FORMÅL MED KURSERNE

Kurserne giver et bredt spektrum af sundhedsprofessionelle mulighed for at lære Små Skridt-metoden og sætte den i forhold til egen, professionel praksis.

Det anbefales, at kursisterne har en ernærings-, idræts- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Små Skridt er en særlig tilgang og metode til at hjælpe mennesker til vægttab og sundhed via holdbare ændringer i den enkeltes mad – og motionsvaner. Metoden lægger vægt på små, gradvise ændringer med nydelse som vejleder. Der bliver arbejdet med den enkeltes motivation på en særlig måde.

Små Skridt er en meget befriende og selvbemyndigende tilgang. Små Skridt er udtryk for et nyt sundhedsparadigme og en ny metode til håndtering af overvægt, mad og motion. Det nye paradigme er baseret på accept, anerkendelse, autonomi, opmærksomhed, frihed, fleksibilitet og forening af modsætninger.

Den enkelte lærer at blive sin egen vejleder – at finde sin egen vej til sundere vaner og

varigt vægttab.

Kurserne og bogen tager udgangspunkt i overvægt som problem og voksne som

målgruppe.

Der udbydes aktuelt tre kurser. Hvert kursus varer en dag (kl. 9-16 ) og bygger på det

forrige. Det enkelte kursus og rækkefølgen af kurser udvikler sig fra teori over færdigheder til praksis.

 

UDDANNELSENS OPBYGNING

 

Den 27. april 2010

Små Skridt-kursus 1: Basis.

Dette kursus er grundkurset, der giver overblik over teorien, forskningen, filosofien og den særlige forholdemåde i Små Skridt- tilgangen til håndtering af overvægt, mad, motion, vaner og motivation.

Kurset giver en oversigt over den videnskabelige forskning om livsstilens betydning for overvægt og varigt vægttab. Små Skridt-principperne bliver konkretiseret med eksempler på vægttab som følge af forskellige små ændringer.

Kurset diskuterer det gamle kontra det nye sundhedsparadigme med udgangspunkt i

aktuelle eksempler i mediernes formidling af området. Endelig vil kurset introducere til

’integreret motivation’ og de tre dele af Små Skridt-konceptet: Mad, motion og mindfulness. Det munder ud i den konkrete udformning af Små Skridt-planen.

 

Undervisningsformer

Oplæg, dialog og øvelser.

 

Kursusmaterialer

’Små skridt til vægttab – der holder’ – bogen, skemaer til øvelser samt dias fra undervisningen.

 

Den 28. april 2010

Små Skridt-kursus 2: Viden & Vejvisere

Dette kursus bygger videre på kursus # 1. Der er fokus på de vejvisere, som Små Skridt-vejledning er baseret på. I Små Skridt er der ingen dogmatiske regler. Der er ikke noget man skal. Der er i stedet vejvisere, som angiver hensigtsmæssige retninger at gå i med udgangspunkt i, hvor den enkelte befinder sig lige nu. Disse vejvisere er evidensbaserede og handler især om mad og motion, men også bl.a. stress og søvn.

Udgangspunktet er de officielle anbefalinger på områderne. Vejviserne handler også om den indre regulering og de mentale faktorer.

På kurset gennemgås dels hvorfor hver vejviser er relevant, hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre, og hvordan man bruger det i den konkrete vejledningssituation og i forhold til sig selv i sin dagligdag.

Vejviserne består dels af et sæt ydre vejvisere og et sæt indre vejvisere.

Vejviserne har både varigt vægttab og sundhed som formål.

Der arbejdes ud fra en demokratisk og bred forståelse af sundhed, herunder fokus på

både fysisk, psykisk og social velvære.

 

Undervisningsformer

Oplæg, dialog og øvelser.

 

Kursusmaterialer

Dias fra undervisningen samt supplerende tekster, der udleveres på dagen.

 

Den 29. April

Små Skridt-kursus 3: Vejledning & Praksis

Dette kursus bygger videre på nr. 1 og 2. Det fokuserer på Små Skridt-vejledning i praksis. Herunder opbygning af den enkelte session, opbygning af forløb over tid, kloge spørgsmål, forholdemåder, vejledningsteknikker, vejlednings- og forandringsredskaber samt systema-

tisk arbejde med motivation. Der vil være særlig fokus på den individuelle vejledning, men gruppevejledning vil også blive belyst.

På kurset vil vi arbejde med forskellige cases, situationer og målgrupper, der er særligt relevante for deltagerne. Der vil være rig mulighed for at træne de praktiske færdigheder via parvise øvelser med observatør og feedback.

 

Undervisningsformer

Mindre oplæg/foredrag og mere øvelse end kursus nr. 1 og 2.

 

Kursusmaterialer

Dias fra undervisningen samt supplerende tekster, der udleveres på dagen.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted: Kurset arrangeres af Struerskolens Kursusafdeling og afvikles på StruerSkolen, Vesterled 7, 7600 Struer 

 Pris: 3.200 kr. for de tre kursusdage.

Prisen er incl. morgenmad, frokost og kursusmateriale.

 

 TILMELDING

Tilmelding sker online på mail kursus@livsstilslinjen.dk

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 15. april 2010

 

 

KONTAKT

Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Birgitte Hansen på telefon 97 85 08 22 eller pr. mail på kursus@livsstilslinjen.dk

 

 

Om underviseren:

Per Brændgaard Mikkelsen er født 1971 i Silkeborg og uddannet cand.scient.i human ernæring fra Københavns Universitet i 1999. Som underviser er han kendt som en inspirerende og ligefrem formidler af faglig viden – med humor, empati og en afslappet holdning til sundhed.

Han har udviklet ’små skridt’-konceptet gennem mange års arbejde med overvægt og ændring af sundhedsvaner. ‘Små skridt’ er det gennemgående koncept i Sundhedsstyrelsens vægtstoprådigver-uddannelsen og kommunale ordning. Per Brændgaard er fagligt ansvarlig for uddannelsen, ligesom han også underviser personale fra almen lægepraksis i ernæring og små skridt for Lægeforeningen. Han har også mange års erfaring som personlig underviser og vejleder for almindelige mennesker med henblik på at opnå vægttab via sundere livsstil og psykologiske tricks. Mange kender ham også som skribent for bl.a. Hjerteforeningen, DR, I Form, Ekstra Bladet, Samvirke og Netdoktor. Mere information www.perbraendgaard.dk

Peters vægttabskursus

Af Kursuslederen, 13. marts 2010 16:13

Peter var kursist i januar – februar 2010. Han skriver:

Kære venner –både inden og uden for Facebook!

Waw – 6 ugers kursus er fuldført! 6 ugers livsstil på fuld tid!

Med rigtig mange udfordringer har det ikke været et Tour de France –men et Tour de Struer. Og Tour de Struer skifter fra i morgen til Tour de Pierre – Peters Tour. En rejse der ikke længere har en ekstern ledelse, men nu skal ledes af mig med den viden og de kompetencer, jeg får med herfra!

 Dette projekt der kommer til at indeholde en ernæringsmæssig side – lige fra varedeklarationer over kalorieberegninger til sauceopskrifter – en fysisk side der strækker sig fra medicinbold over aquaspinning til en kropsalder der er pensionberettiget med et midlertidigt ophold på et plejehjem samt en mental side fra SFTAK-model over forventninger til ansvar – samlet set alle de elementer, der skal få projektet til at hænge sammen.

Jeg føler – her i prisuddelingerne tid – at jeg står med en livsstils-award for et gennemgået og bestået kursus. Men jeg har samtidigt et stort behov for at udtrykke anerkendelse for skolens medarbejdere – at give jer en award for jeres indsats.

Med det engagement, den forståelse, den fleksibilitet, den indsigt, den indlevelse og den kærlighed som I har omgivet os med, har forløbet for mig været noget helt unikt!

Og til mine lidelsesfæller og medkompetanter vil jeg sige at det har været spændende, interessant og underholdende at have kørt denne Tour med jer.

Jeg ved godt at det kan virke lidt højtragende lige nu og her, men indvendigt i mig afspilles lige nu melodien ”We’ll meet again, don’t know where, don’t know when” – for det ville være dejligt om vi kunne genses! I Amsterdam til en kage med ubestemmeligt kalorieindhold – på Nr. Vosborg eller noget ind i mellem!

Slutteligt vil jeg gerne sige hver og en af jer tak for det bidrag I har givet mig og som sikrer at Peters Tour med mig selv som administrerende direktør, funktionær og arbejdsmand nu ruller videre!!

Mange tak skal I have!! 

Peter

Februar 2010

Overvægt på dagsordenen i Folketinget.

Af Kursuslederen, 5. marts 2010 15:03

I tirsdags var der debat i Folketinget om behandlingstilbud til svært overvægtige. Som der er nu, er det eneste tilbud “på markedet” fedme-operation, altså gastic bypass, som er et ret drastisk indgreb, hvor maden føres udenom maven og direkte ned i tarmen. For en del svært overvægtige opstår der en række bivirkninger efter så omfattende et indgreb. Hertil kommer, at der er svært overvægtige der ikke kvalificerer til fedmekirurgi og derfor står helt uden behandlingsmuligheder.  Personer med f.eks. spiseforstyrrelsen BED må ikke opereres, hvilket ifølge undersøgelser kan være så mange som 64% af overvægtige med BMI over 40. Hvilke tilbud har de? Ingen! Undersøges de for spiseforstyrrelsen inden de godkendes til operation? NEJ!

Som det er fleste overvægtige bekendt, arbejder vi her i huset ihærdigt på at få etableret en helt anden behandlingsmulighed, nemlig madmisbrugsbehandling i form af adfærdsterapi, hvor den svært overvægtige får indsigt i egne handlemønstre og træning i at styre sin trang til mad på samme måde, som en alkoholiker må lære at styre sin trang til alkohol.

Der er altså andre vej at gå i behandling af svær overvægt end dyr og risikabel operation. Opgaven er at få politikerne på Christiansborg og eksperterne i Sundhedsstyrelsen råbt op og gjort bekendt med de gode erfaringer vi allerede har høstet med ovennævnte behandling.

Livsstilsomlægning

Af Kursuslederen, 28. februar 2010 20:01

De fleste vælger at tage på livsstilskursus fordi de meget gerne vil tabe nogle overflødige kilo. Det er helt legalt og det er også det der sker, når man først er kommet i gang med kurset og de sunde måltider veksler med motion og bevægelse. Kiloene rasler af.

Det de fleste måske ikke tænker så meget på er, at et Livsstilskursus også er en tænkepause, en opbremsning og en beslutning om at leve sit liv på en anden måde.

Et livsstilskursus handler om livsstilsomlægning, altså at gøre noget andet end det man plejer, at prioritere sin tid på en anden måde, at finde tid til det, der giver glæde og måske få ryddet op i det, der tynger.

 Det er vigtigt at gøre en indsats for at komme af med de overflødige kilo, så kroppen får det bedre og kan holde i mange år uden at blive slidt op. Men lige så vigtigt er det at blive bevidst om at leve sit liv på en god måde, så man oplever glæde hver dag og føler sig i god harmoni med sin familie og sine nærmeste.

Vægttab – kursus – diabetes 2.

Af Kursuslederen, 21. februar 2010 17:07

I dag ankommer et nyt hold kursister. Det bliver spændende at møde dem og høre, hvad de har på hjerte.

Vi ved sjældent ret meget om de nye kursister. Denne gang ved vi dog, at en del af dem har diabetes 2. Desværre hører overvægt og diabetes 2 sammen. Diabetes er kroppens reaktion på en for stor belastning gennem lang tid. Overvægt er en stor belastning. For mange kilo belaster alle kroppens organer. Mange overvægtige får hjerte-kar problemer, andre får gigt, slidskader og ømme led, atter andre får diabetes 2.

Vi er gået i samarbejde med Diabetesforeningen for at kunne yde den bedst mulige assistance til de diabetikere, som kommer på kursus hos os. Det vi er gode til er at motivere til en sund livsstil: få kosten ind i en god rytme og få sat gang i regelmæssig motion.

Når psykolog, diætist og fysioterapeut sætter sig sammen, – så rykker det!

Store vægttab – flotte kondital.

Af Kursuslederen, 13. februar 2010 19:22

I dag slutter det første 6 ugers modul i 2010. Kursisterne er rejst hver til sit, forhåbentlig berigede af gode fællesoplevelser, nye venskaber og et sundere helbred.

Når vi sammenligner de tal vi så ved det første sundhedstjek på kursets første dag og sammenligner med det, vi så i sundhedstjekket i går, er det svært at få armene ned.

Alle har store vægttab, forbedret kondition, mindre taljemål, mindre BMI, pæne kolesteroltal o.s.v.

 Selv om vi har meget fokus på vægttab når vi vejer kursisterne hver mandag morgen, skal resultaterne ses i et bredere perspektiv. Jeg har her i eftermiddag hørt et par gode foredrag på DR2 om sundhed og livsstil. Det kan ikke siges for tit: kroppen forfalder, hvis vi bare lader stå til.

Derfor er det også meget opmuntrende at mange faktisk gerne vil gøre en indsats: et livsstilskursus sætter en kædereaktion i gang i retning af et sundere helbred, som forhåbentlig holder i mange år frem i tiden.

Stor TAK til jer kursister for 6 fantastiske og livsbekræftende uger! Mon vi snart ser nogle af jeres mange billeder her på siden??

Kursus: Små skridt til vægttab, der holder.

Af Kursuslederen, 9. februar 2010 12:16

I samarbejde med VIA Holstebro arrangerer vi tre kursusdage med Per Brændgaard den 27. – 29. april 2010.

Kurserne tager udgangspunkt i den borgerrettede bog ’Små skridt til vægttab – der holder’, som Per Brændgaard har skrevet i samarbejde med Sundheds-styrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

FORMÅL MED KURSERNE:

Kurserne giver et bredt spektrum af sundhedsprofessionelle mulighed for at lære Små Skridt-metoden og sætte den i forhold til egen, professionel praksis. Det anbefales, at kursisterne har en ernærings-, idræts- eller sundhedsfaglig uddannelse. Små Skridt er en særlig tilgang og metode til at hjælpe mennesker til vægttab og sundhed via holdbare ændringer i den enkeltes mad- og motionsvaner.

Metoden lægger vægt på små, gradvise ændringer med nydelse som vejleder. Der bliver arbejdet med den enkeltes motivation på en særlig måde. Små Skridt er en meget befriende og selvbemyndigende tilgang. Små Skridt er udtryk for et nyt sundhedsparadigme og en ny metode til håndtering af overvægt, mad og motion.  Det nye paradigme er baseret på accept, anerkendelse, autonomi, opmærksomhed, frihed, fleksibilitet og forening af modsætninger. Den enkelte lærer at blive sin egen vejleder – at finde sin egen vej til sundere vaner og varigt vægttab.

Kurserne og bogen tager udgangspunkt i overvægt som problem og voksne som målgruppe.

Der udbydes aktuelt tre kurser. Hvert kursus varer en dag (kl. 9-16 ) og bygger på det forrige. Det enkelte kursus og rækkefølgen af kurser udvikler sig fra teori over færdigheder til praksis.

Læs mere: http://www2.viauc.dk/videreuddannelse/Sider/aktivitet.aspx?ActivityID=19185

Vægttab, slankekur… ikke nok for den svært overvægtige

Af Kursuslederen, 4. februar 2010 12:07

Hvilke behandlinger tilbydes svært overvægtige? 

Har man en BMI over 40 er det livstruende. Det behandlingstilbud, der er til rådighed i det offentlige sundhedssystem er fedmeoperation.

En fedmeoperation er et stort kirurgisk indgreb, hvor mavesækken populært sagt gøres mindre. Derfor kan patienten ikke længere spise de store mængder mad, som vedligeholder den kraftige overvægt. Over tid taber partienten derfor rigtig mange kilo. Det er den ideelle situation.

Problemet er bare, at rigtig mange af de svært overvægtige er madmisbrugere. Det vil sige at de har en trang til mad, som ligner den trang en alkoholiker har til alkohol.

Hvis man opererer en madmidbruger, bibringer man ham et nyt problem: den nye lille mave kan ikke indeholde al den mad, som trangen til mad byder misbrugeren at spise. Vi har set flere eksempler på, at denne situation ender i bulimi. Når maven er propfuld, går den overvægtige ud og stikker en finger i halsen for at løse prop-problemet.

Madmisbrugerens situation kalder på en anden løsning end operation.

Vi har i samarbejde med alkoholbehandlingscenter Ringgaarden i Middelfart udviklet et behandlingstilbud til madmisbrugere, som hviler på adfærdsterapi kombineret med basisviden om kostsammensætning, tilberedning og varieret og sund motion.

Nu er tiden kommet til at få dette tilbud i spil. Behovet er enormt. Samtidig vil det lette presset på hospitalerne, både kapacitetsmæssigt og økonomisk, idet terapeutisk behandling koster langt mindre end kirurgi.

Se Politiken i dag, torsdag den 4. februar 2010.

Slankekuren der faktisk virker

Af Kursuslederen, 31. januar 2010 11:58

Se forsiden på BT i dag: Eksperterne vurderer 11 vægt-kure: Slankekuren der faktisk virker.

Januar og februar er de vintermåneder, hvor der virkelig er fokus på vægttab. Vi vil alle gerne være sunde og slanke. Vi leder efter den helt rigtige, effektive og lette metode i håb om at skyde genvej.

Ikke overraskende kommer BT’s eksperter frem til, at slankeklubber er gode, men livsstilsomlægning er bedst. Man kan i avisen læse, at den bedste metode er i samråd med en diætist at lægge en plan for en livsstilsomlægning, som er langtidsholdbar. Det er også vores erfaring!

Derfor opsøger rigtig mange, som er trætte af deres overvægt Livsstilslinjens kurser, hvor erfarne diætister sammen med dygtige kokke lærer vore kursister at få et helt andet forhold til mad, mængder, smagsoplevelser og nydelse. Det giver vægttab fra første dag og ny livsbekræftende livsstil, som holder.

Slankekursus med Wienerkoncert

Af Kursuslederen, 28. januar 2010 19:07

Det er tid for nytårskoncerter.  Selv i vores lille by Struer, er der nytårskoncert i form af en Wienerkoncert i Folkets Hus. Det er i aften. Vi skal afsted om lidt. Jeg skal mødes med kursisterne ved indgangen og vi har glædet os til denne aften, siden billetterne blev bestil for et par uger siden.

Det bliver en rigtig festlig aften med skøn musik, champagne og kransekage…. Hov, vil nogen nok tænke,- er det nu en god ide når man er på slankekursus? Ja! Det er det! Livet skal leves og nydes i fulde drag. Hemmeligheden ved at kunne nyde livet m/champagne og kransekage er, at det kun sker ved en særlig festlig lejlighed og at vi kun får et glas champagne og et stykke kransekage. En anden del af hemmeligheden er, at vi gennem hele dagen har “gjort plads” til denne udskejelse ved at holde lidt igen på kalorieindtaget ved dagens øvrige måltider.

Således løser man også situationen, når man skal til fest med venner og familie. Det er vigtigt at være med i festlighederne og ikke sidde tilbage med tom tallerken, når andre spiser. Lidt men godt. Denne lille sætning er god at have i baghovedet når man står ved det veldækkede bord og alle fristelserne lyset op i øjnene på en.

Oplev nydelsen. Det vil vi gøre i aften, både musikken, champagnen og kransekagen.

Vægttabs-kursus

Af admin, 22. januar 2010 14:01

Har det overhovedet nogen mening at tage på vægttabs-kursus? Ja, selvfølgelig har det det. Det handler om at få kvalificeret hjælp til sit vægttab og det kan man få på et vægttabs-kursus.

Vi har samlet en stab af meget kompetente fagpersoner, som kan deres kram og som kan hjælpe med både teoretisk og praktisk viden.

De fleste der ønsker et vægttab ved, at der skal bruges rigtig meget energi på et vægttabsforløb og at det for at lykkes helst skal være sjovt og motiverende hele vejen igennem. Derfor er det en god ide at tage på vægttabskursus, så man kan få den rigtige hjælp og ikke mindst så man kan møde andre, som også er igang med et vægttab. Det er altid lettere og sjovere at gøre ting sammen med andre.

Næste kursusstart: 21. februar 2010.

Se vores Lange kurser og Uge-kurser.

Livsstilskurser i Struer

Af admin, 17. januar 2010 16:04

Det er i dag 5 år siden at vi modtog de første kursister på Livsstilskurserne, som dengang hed Form til Job. Det er interessant at tænke på hvor meget der er sket siden. Vi har hver eneste år lavet forandringer og udviklet på kurserne. Fra at være fast samarbejdspartner med Arbejdsformidlingen, er vi nu blevet et åbent kursussted, som modtager kursister, der af egen drift og for egen økonomi vælger at gøre en aktiv indsats for at få en stærkere helbred og en sundere livsstil. Overvægt er vort tids store svøbe. Vi har svært ved at finde en sund balance mellem det indtag af mad som kroppen har behov for, og de fysiske udfordringer den udsættes for. Overvægt er årsagen til både slidskader, dårlige molitet, kredsløbsproblemer, diabetes 2 m.v. Der er al mulig grund til at holde øje med vægten og reagere hvis vægten stiger og taljemålet vokser.

De fleste af os kan komme tilbage på sporet gennem god inspiration og undervisning i kost, madlavning og den rigtige motion, – netop det, vores livsstilskurser byder på.

Men der fines også mere kompliserede tilfælde. Nogle af de mange svært overvægtige kursister vi har haft gennem årene, har givet os indsigt i en - for de fleste – helt ny problemsstilling, nemlig madmisbrug. Lige nu er vi på vej med et behandlingstilbud til svært overvægtige madmisbrugerne. Vi har hentet inspiration fra andre misbrugsområder og ser frem til at kunne åbne en helt institution på Ålkjærsminde til netop denne målgruppe. Rigtig mange svært overvægtige bliver tilbudt operation, men mon ikke en stor del af disse ville være bedre hjulpet med psykologbehandling/adfærdsterapi, således at madmisbruget kommer under kontrol og vægten dermed over tid normaliseres?

Se de smukke vinterbilleder. De vi åbnede for 5 år siden var det gråvejr. Gråvejret er blevet til høj himmel med klar frost. Jeg glæder mig allerede til om yderligere 5 år at kunne skrive om endnu mere indsigt fedme-området og endnu bedre kursustilbud og behandlingstilbud til de overvægtige.

Den 15. januar 2010. Birgitte

Om det, jeg ikke vil!

Af Psykologen, 6. januar 2010 13:19

Nytårsforsætter er noget af det mest deprimerende jeg kender. Det er en fuldstændig kliche. Man beslutter sig for noget sundt og dydigt, som man burde gøre… men efter få uger er det glemt eller tilsidesat. Vi trækker på skulderen og istemmer, at sådan er det jo med nytårsforsætter. Ligesom alle de andre…
Men det er da ikke en opmuntrende tanke, at vi tilsyneladende ikke er i stand til at lave om på vores egen adfærd?! Medgivet: nogle kan det bare. Er måske ret gode til det? Ofte også stolte af det? selvom det er sandsynligt, at de blot er fødte med det… Men det ER meget normalt at, “det gode – som jeg gerne vil, det gør jeg ikke”!

I år har jeg lagt mærke til noget nyt i medierne: Man kan få gode råd til, hvad man skal gøre for alligevel at fastholde de forandringer, man sætter sig for ved nytårstide. Det er da udmærkede råd – prøv blot disse to links:
http://ing.dk/artikel/105072-hjerneforsker-saadan-holder-du-dit-nytaarsforsaet
http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Nyheder/20091228102027.htm

Min egen “teori” er, at fejlen ved mange nytårsforsætter er, at de starter med indre splittelse. Vi deler os selv i to: den ene, der vil det nye. I det andet ringhjørne, den anden, der vil fortsætte som hidtil (men som jo også er mig!). Så fløjter vi kampen i gang, og krydser fingre for at… ja, hvem skal vi egentlig heppe på?
Der, hvor mennesker lykkes med adfærdsændringer, er de kommet forbi splittelsen. Der er ikke længere en kamp – eller den anden del er så ubetydelig, at det ikke spiller den store rolle. Vi siger: “jeg ved godt, hvad jeg vil” – og kan mærke det!  Såden en afklaring kan komme næsten af sig selv (selvom der selvfølgelig ligger en form for indre forandring bag), eller den kan komme som resultat af ny viden. En læge, der siger, at “det er nu eller aldrig”, virker somme tider. Eller som en ny personlig erkendelse: pludselig ser man – på en ny og klar måde – hvordan det vil gå en, hvis man bliver ved med det gamle mønster.
Beslutter man sig for noget nyt ud fra sådan en klarhed, har man de bedste muligheder for at lykkes. Hvis nytårsforsættet bare lander en i splittelse og konflikt med sig selv, har man den ikke.

Derfor: hvis dit nytårsforsæt er havareret – eller gør det – så foreslår jeg:

  • Bliv klogere på din splittelse. Udforsk den og find ud af, hvorfor “den anden side” er så stærk, at du ikke kan lægge den fra dig. Vær ærlig overfor dig selv om dine grunde – kun ad den vej kan de forandre sig!
  • Vær i dialog med begge sider: Du kan ikke vinde, hvis den ene side taber. Men din forståelse kan flytte dine grunde, og du respekterer dig selv, ved at “gå i dialog” snarere end “til kamp”.
  • Fokuser på, at du ikke ER splittet (selvom du føler det, som om): dit liv er dit. Vend tilbage til, at du har retten og muligheden for at være ansvarlig og vælge, hvad du gerne vil. Det behøver ikke være enten “englen” og “djævlen” på dine skuldre, der bestemmer.
  • Men forfald ikke til skyld – det nytter ingenting. Det er somme tider vigtigt at angre ting, man har gjort. Men det skal pege frem mod det nye og forløsning. I modsat fald er skyldfølelse lige som kviksand: noget der ikke fører nogen steder hen – bortset fra nedad!
  • Hvis det er svært at gøre disse ting i praksis, så få noget hjælp! Måske er der venner eller familie, der evner at give sådan en hjælp. Eller grupper der mødes om det. Og hvis ingen af disse er tilstrækkelige, så brug en professionel coach eller psykolog.

Til slut kan jeg bare sige: Viljesløse i alle lande: “forener eder”!
Godt nytår,
Martin

Panorama Theme by Themocracy